De rådgav forskere bag undersøgelse af censur i danske skoler. Nu kritiserer de forskningen for at være »berøringsangst« og »konfliktsky«

Den 15. oktober sidste år tikkede en e-mail ind hos Undervisningsministeriet, der må have vakt dybe panderynker hos modtageren. Afsenderne var en række kendte fagfolk, udpeget af ministeriet selv, der i konteksten havde en fælles mission. Tilsammen udgjorde fagfolkene nemlig et bredt udsnit af den udvalgte gruppe, der skulle rådgive forskerne bag en længe ventet rapport om et højspændt emne. Men fagfolkene luftede nu en »stærk utilfredshed«. De var bekymrede for den måde, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd var ved at strikke rapporten sammen. Rapporten skulle kaste lys på, om danske lærere tør eller ønsker at undervise i emner, der er stærkt kontroversielle: Muhammed-tegninger, Israel-Palæstina-konflikt, seksualitet og lignende. Men ifølge afsenderne af e-mailen var forskerne ved at køre undersøgelsen i sænk. De lyttede ikke til gruppen af rådgivere, som ellers var udpeget til at »bidrage med vejledning og sparring til undersøgelsens udformning.« Efter e-mailen indkaldte Undervisningsministeriet fagfolkene til et ekstraordinært møde. Men forløbet siden da var ifølge fagfolkene ikke meget bedre. Så nu, hvor rapporten har ramt mediernes forsider, står fire af afsenderne på e-mailen frem med en kritik af analysecentret VIVE og den rapport, der har været imødeset længe. De fire kritikere, der står frem, er voldsforsker Sofie Danneskiold-Samsøe, tidligere skoleleder Lise Egholm, satireforsker Dennis Meyhoff Brink og integrationsrådgiver og iværksætter Henrik Kokborg. Deres kritik er hård. Et frontalangreb på troværdigheden bag den 197 sider lange rapport, som blev til på baggrund af en politisk debat. Spørgsmålet er ifølge kritikerne, om politikerne overhovedet har fået svar på det, de ville undersøge. En konfliktsky rapport? Historien startede længe før e-mailen tikkede ind hos Undervisningsministeriet. Forud lå en årelang debat, der tog fart efter drabet på den franske skolelærer Samuel Paty, der på bestialsk vis blev halshugget af en islamistisk ekstremist få dage efter at have vist Muhammed-tegningerne i sin undervisning. Debatten nåede også til Danmark. Historien om den debat er lang, men konklusionen kan hurtigt opsummeres: Til sidst opstod der politisk enighed om at undersøge, hvor udbredt selvcensuren er. I 2023 udpegede Undervisningsministeriet derfor 14 personer, der skulle sørge for, at undersøgelsen blev lavet ordentligt. En såkaldt referencegruppe på 14 medlemmer, hvoraf fire nu står frem. Berlingske er bekendt med holdningerne hos en række af de øvrige medlemmer af referencegruppen. Nogle er enige i kritikken, men vil ikke stå frem. Andre er enige i dele af kritikken. Nogle er også uenige. »Det kan siges ganske kort. Den her rapport besvarer ikke de spørgsmål, den blev sat i verden for,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe, der er lektor, forsker og underviser på Københavns Professionshøjskole. Nogenlunde samme konklusion lyder fra satireforsker Dennis Meyhoff Brink. »Det er lige før, det er nødvendigt at lave den om, hvis man vil have en udtømmende undersøgelse af selvcensur i skoler og gymnasier.« Tidligere skoleleder Lise Egholm mener, at VIVE har udvist »berøringsangst« i udarbejdelsen af undersøgelsen. »De turde ikke stille de svære spørgsmål, og den konfliktskyhed er så ødelæggende for, at vi får taget ordentligt fat i integrationen. Det hele er endt som pseudoarbejde,« lyder det fra Lise Egholm. Integrationsrådgiver Henrik Kokborg kalder forløbet »mærkeligt«. »Det er blevet halve sandheder, og det gør rapporten tæt på ubrugelig,« siger han. Deres kritik går først og fremmest på, hvad VIVE, videnscenteret, der har stået for undersøgelsen, har spurgt de medvirkende lærere ind til. Eller måske mere retvisende: Hvad der ikke er blevet spurgt til. Fem kritikpunkter De fire kritikere har fem kritikpunkter. En hovedkritik er, at rapporten ifølge dem ikke afdækker, i hvilket omfang lærere vælger at undervise i Muhammed-krisen, men undlader at vise tegningerne. For spørgeskemaet, der er besvaret af mere end 721 lærere og 127 ledere, indeholder ikke et spørgsmål om, hvorfor lærere, der faktisk har valgt at undervise i Muhammedkrisen, ikke vælger at vise tegningerne. Kun en mindre andel af de lærere, der har fravalgt at undervise i kontroversielle emner og angiver Muhammedkrisen som sådan et emne, er efterfølgende blevet spurgt til tegningerne. »Dermed afdækker undersøgelsen slet ikke omfanget af problemet. Og dermed kan den ikke fyldestgørende sige noget om det emne, som var anledningen til, at Folketinget besluttede at få læreres selvcensur undersøgt,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe. Derudover lyder et kritikpunkt, at skolernes elevgrundlag ikke er en væsentlig del af undersøgelsen. Ifølge kritikerne blotlægger undersøgelsen dermed ikke, om det oftere er lærere på skoler med en høj andel af muslimske elever, der ikke tør undervise i emner som Muhammedkrisen. »Det er især skoler med elever i religiøse minoritetssamfund og æreskulturelle parallelsamfund, der vil have udfordringerne. Så at VIVE undlader at undersøge den sammenhæng, betyder, at rapporten bliver halve sandheder. Det giver simpelthen ikke mening,« siger Henrik Kokborg. Det undrer også kritikerne, at der ikke bliver spurgt ind til, om nogle lærere er stoppet med at vise tegningerne efter den franske lærer Samuel Patys død i oktober 2020. Lærerne spørges nemlig kun ind til, om de har vist tegninger i deres undervisning. Hvis en lærer har vist tegningerne i sin undervisning for fem år siden, men i dag ikke tør, vil vedkommende altså kunne svare »ja« og dermed figurere som en lærer, der ikke udøver selvcensur – selvom det modsatte er tilfældet. Men netop Paty-sagen er vigtig, og man burde have spurgt ind til, om den har skabt en ændring, mener Dennis Meyhoff Brink. »Inden drabet på Samuel Paty var truslen mest rettet mod satiretegnere. Men pludselig handlede det om lærere. Det var en afgørende udvidelse af kampzonen – især for lærere.« Var blevet lovet noget andet De fire kritikere mener, at de var blevet stillet noget andet i udsigt. Kommissoriet for gruppen beskriver tydeligt, at rapporten skulle blive til »på baggrund af gruppens input«. Men ifølge medlemmerne, der retmæssigt udgør et mindretal i referencegruppen, fik de hverken lov at se forundersøgelsen eller spørgsmålene til selve undersøgelsen. Efter e-mailen fra et bredt snit af referencegruppen landede hos Undervisningsministeriet i oktober sidste år, blev udsendelsen af spørgeskemaer udskudt, og referencegruppen blev inviteret til et ekstraordinært møde i Undervisningsministeriet. Medlemmerne bad om at se nogle reviderede udgaver af spørgeskemaerne, inden de blev sendt ud. Men de nåede ikke at komme med flere bemærkninger, før dataindsamlingen begyndte. Det er ifølge Sofie Danneskiold-Samsøe »utroligt ærgerligt«. Hun er ud over sin stilling som forsker også bestyrelsesmedlem i Gruppen Paty, der blev dannet, efter den franske lærer blev brutalt myrdet i 2020. Det er dermed ikke for meget at sige, at hun er personligt investeret i emnet. Hænger jeres kritik ikke sammen med, at I vil have tingene gjort på lige præcis jeres måde? »Jeg kan tale for mig selv, og jeg er personligt og fagligt engageret i det her. Men min opgave har været at bidrage med min viden, og det er jeg blevet forhindret i,« siger hun. Nu står vi med en undersøgelse, der trods alt giver os mere viden end før. Hvad vil du opnå med den her kritik? »Jeg vil ud med kritikken, for jeg vil ikke have mit navn på den undersøgelse. Vi blev kørt ud på et sidespor. Vi blev nærmest modvilligt hørt, og vores vigtigste pointer kom ikke med,« siger hun i dag. VIVE: Vi har givet ny viden Projektchef Niels Peter Mortensen står fast på, at VIVEs undersøgelse giver en ny viden, som vi ikke havde før. »I sidste ende er det os, der står med de metodiske valg,« pointerer han. I kommissoriet står der, at de har skullet være med til at udforme undersøgelsen. Har de det? »Vi har deltaget i en række møder med referencegruppen. De har givet os forskelligartet og værdifuldt input. Men det har været vores rolle at udforme undersøgelsen.« Hvorfor har I ikke spurgt ind til, hvor mange der underviser i Muhammedkrisen, men ikke viser tegningerne? »Vi har spurgt til, om man har undervist i krisen og tegningerne og vist tegningerne i en form. På den måde er det inddraget i undersøgelsen. Men vi står fast på det brede perspektiv. Der vil altid være ting, man kan dykke mere ned i, men vi har foretaget nogle valg, og jeg synes, vores undersøgelse er god.« Hvorfor har I ikke undersøgt, om noget er ændret efter mordet på Paty? »Vores opdrag er bredt set at afdække kontroversielle emner, og derfor har vi også truffet valg og fravalg, i forhold til hvordan vi bedst afdækker emnerne i bredden i spørgeskemaerne.« Havde det ikke været god viden at have sådan noget som elevgrundlag med i jeres undersøgelse? »Vi har inddraget elevbaggrund i analyserne, og vi konkluderer på de områder, hvor vi har robuste resultater. Det er ikke muligt at foretage de analyser, du omtaler, i det data indsamlet til denne undersøgelse.« https://www.berlingske.dk/indland/de-raadgav-forskere-bag-undersoegelse-af-censur-i-danske-skoler-nu